Udtalelser

“Esther præsenterede sit foredrag “Ansvar i Klimakrisen” til Filosofisk Salon på Nørre G. Det blev til en interessant og hyggelig eftermiddag med fokus på både klima og filosofi. Der blev tænkt og diskuteret blandt de unge ved bordene, og vi gik hjem med nye perspektiver på vores egne roller og ansvar i kampen for et bedre klima.”

— Jesper Ruben,

Ansvarlig for Filosofiske Saloner på Ungdomsskolen

“Esther Michelsen Kjeldahl har holdt et oplæg ad to omgange for vores elever her på Ordrup Gymnasium i forbindelse med vores international dag om aktivisme og Europa. Hendes oplæg havde fokus på, hvordan man som aktør kan påvirke strukturer, fx ved at lægge pres på store reguleringer eller arbejde med at lave international koordinering af ungdommen. Det store spørgsmål hun stillede er, hvad er unges rolle og pligt i krisen – hvad kan man gøre som ungt menneske. Esthers engagement var utroligt smittende og både lærere og elever fik et rigtigt stort udbytte ud af oplægget

— Christopher Bisgaard Olesen,
Underviser og international koordinator på Ordrup Gymnasium

“Det er ikke fordi du skal lade være med at sortere dit affald. Du skal heller ikke tænke, at det er lige meget hvor meget kød du spiser. Men du skal holde op med at tro, at du kan redde verden ved at ændre dit eget forbrug. Klimakrisen kalder på fællesskabets løsning. Der skal politisk handling på dagsordenen. Esther Michelsen Kjeldal er en formidabel formidler af det budskab, og på Ry Højskole har vi allerede lavet en ny aftale.” 

- Ole Toftdahl, forstander på Ry Højskole